onsdag den 9. september 2009

Facebook og e-boks



Så har jeg fået en profil på facebook. Bogbussen pryder min profil - jeg synes den er kønnere end mig. I kan jo selv bedømme?
Jeg kommer vist ikke ind på facebook ret mange gange, men det var sjovt at prøve.

E-boks volder mig problemer hernede - afkræves en sikkerhedsnøgle når jeg går gennem min netbank.
Men derhjemme fungerer det fint, så jeg vil tillade mig at lade det være besvarelsen på min opgave.

fredag den 4. september 2009

Forsøg med google maps.


Vis Rundt om Skringstrup på et større kort

Klik på linket og se hvad det er.
Øv vejnavn forkert Nordre Skringstrupvej er Nedre Skringstrupvej.
Google maps har mange muligheder, men jeg synes ikke det er den bedste ruteplan jeg har set.
Oversætteren fungerede, så nu er en af mine anmeldelser også oversat til engelsk.
Kalenderen afprøvet, men jeg fortsætter med den kommunale og så papirudgaven.

torsdag den 27. august 2009

Wikipedia og Den store danske encyclopædi

Wikipedia er ikke bare et sted man kan skrive hvad man vil. Søren og jeg forsøgte med et indlæg om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne i tirsdags og i dag har jeg selv lagt et lille bidrag ind. Men det bliver slettet, så der er visse kvalitetskrav vi ikke overholder. Et plus til kilden.
Encyclopædien er et godt redskab til hurtige opslag.
Men jeg kan nu stadig finde på at bruge papirudgaven. Så får man jo også lidt motion samtidig.

onsdag den 19. august 2009

Picassos muligheder




Picasso er et udmærket redskab til billedredigering.Jeg har forsøgt med alle knapper ikke med lige gode resultater.
Mit flotte foto af agern i nærbillede er endt som et grumset, blålig overbelyst billede med en gnidret tekst midt på.
Men det er jo nemt at ændre tilbage, hvis resultatet ikke er som ønsket.
I får kun originalen at se.

onsdag den 24. juni 2009

Mp3 afspilleren er nu i gang

Så lykkedes det at få et par musiknumre ned på min mp-3 afspiller og en lydbog.
Og jeg kunne endda også finde ud af at finde den og afspille den med højtaler.
"Jeg hader propper i ørerne" så kan jeg jo ikke følge med i hvad de andre siger.

onsdag den 10. juni 2009

23 ting - 6-9.

Så har jeg leget låner - dvs. jeg har gjort det før, så PIN-kode og SMS/ email påmindelser har jeg haft længe. Det er godt for en ældre hjerne med disse beskeder.
Huskelisten bruger jeg som en liste over de bøger jeg gerne vil læse i evt. ferier o. lign. Men beskrivelsen lå lidt kryptisk under studiehjælp - nå godt der også er hjælp i bibliotekssystemet.
Sakl vi overveje at have et link fra eks. selvbetjening??
Og nu har jeg lagt min ferie ind i ferieservice, så der ikke går kludder i mine reserveringer.
Bibliotek.dk er afprøvet, og nødsystemet har jeg haft fornøjelsen af i en fredagsvagt, men det er testet af igen.
"Superbrugeren" , jeg vender lige kasketten- har lagt en vejledning i skranken - og sendt mail rundt til personalet på Tarm bibliotek om placeringen.